Sammen om skærmen er et dialogværktøj for børn og forældre om skærmbrug og digitale oplevelser. Kittet består af et samtaleark, klistermærker til kortlægning af digitale vaner og venskaber, et sæt kort med spørgsmål til både barnet og den voksne, og en vejledning.
Værktøjet blev udviklet i tilknytning til udstillingen //da internettet kom til dig, og testet både på skoleklasser og af en række familier. I første omgang har Sammen om skærmen været tema for en workshop på ENIGMA Museum, men værktøjet kan også bruges hjemme, i skolen mm.
Erindringsspillet ‘Random Access Memory’ (RAM) udspringer af samme udstilling og postdocprojektet om brugerinddragende formidling, og er udviklet til at åbne en samtale om personlige erindringer om internettet.
Spillet består af et sæt brikker med motiver, logoer og hashtags som på forskellig vis kan knyttes sammen og bruges til at fortælle en historie eller dele tanker om nutidens og fremtidens internet. Det enkle spildesign kan spilles på flere måder, med inspiration fra både memory, scrabble og banko, altid med fokus på samtalen frem for konkurrencen.
4 thoughts on “Dialogværktøj | samtalespil”